Behandling af personoplysninger

Når du ansøger om støtte hos Otto Mønsteds Fond, skal du udfylde et elektronisk ansøgningsskema i vores legatsystem og afgive en række oplysninger, herunder personoplysninger. Fonden foretager en elektronisk registrering af disse og bruger dem i behandlingen af din ansøgning.

De personlige data bliver slettet efter 6 måneder, hvis din ansøgning ikke bliver imødekommet.

Hvis din ansøgning bliver imødekommet, slettes data efter 5 år.

Fondens registrering og behandling af personoplysninger er underlagt persondataloven.

Når du opretter din ansøgning, skal du give samtykke til, at oplysningerne – herunder de personoplysninger du har angivet i ansøgningen – gøres til genstand for elektronisk registrering og behandling.

Ved tildeling af støtte er Otto Mønsteds Fond efter skattelovgivningen indberetningspligtig til SKAT. Indberetningen af tildelt støtte sker på baggrund af CPR-numre eller CVR-numre afhængig af, hvem der skal beskattes af den tildelte støtte.

Fonden benytter endvidere de indtastede oplysninger til at danne statistik på et overordnet niveau om ansøgere, modtagere og tildelt støtte. Statistikken benyttes internt hos Otto Mønsteds Fond til sagsbehandlingen samt til ekstern, relevant offentliggørelse i årsrapporter og på Fondens hjemmeside.