Carousel

Alternative content

Get Adobe Flash player

Tekst og musik af Dan Folke.
Sunget af Liva Weel i “Koteletter og kærlighed”.
Otto Mønsted A/s. 1936.

Mere almindeligt i 1930erne var dog lange reklamefilmsprogrammer med forskellige indslag – fx 8-10 film – hvoraf nogle var maskerede ‘industrifilm’ eller ‘oplysningsfilm’, andre var komiske underholdningsfilm med etablerede stjerner og andre igen var måske tegnefilm, som ikke havde noget synderligt med produktet at gøre. Nimbus-filmen var én af disse, men det absolut mest kendte reklamefilmsprogram af den art er den halvanden time lange Oma- Matineen (1936). Hovednummeret i matineen er den femten minutter lange reklamefilm Kotelletter og Kærlighed, hvor lotterivinder O. Madsen (Oswald Helmuth) lader sig overtale af sin gode ven Ludvig (Ludvig Brandstrup) til at indrykke en annonce, hvori han søger en “livsledsagerinde med ægteskab for øje”. Ifølge Ludvig formår Madsens husholderske nemlig ikke at stege koteletter. Kravet fremsat til “eventuelle lysthavende” er altså, at de skal møde op med stegepande, salt, peber, kød samt margarine og bevise deres duelighed som hustru ved at stege en kotelet, så den falder i herrens smag. En smækker ung frøken branker sin kotelet (“en ristet mursten”) med en frygtelig margarine, som producerer de skæbnesvangre STORE BOBLER, og en fraskilt frue “koger en badesvamp” ved at lade koteletten søbe i et fedtbad. Olsen (Liva Weel) klarer derimod opgaven med bravur samtidig med at hun kækt giver et nummer om den fortræffelige, gradoniserede Oma-margarine, hvis særlige stegeevne skyldes dens små bobler: “Lad det boble, boble, boble, bare boblerne er små. Og hvis hjertet også bobler, får hun den, hun peger på” (fig. 2-3). Weel fik den, som hun pegede på, og med hendes sang i spidsen blev Oma- Matineen en landeplage.